En eksistentiel og økologisk katastrofe lurer i verden. Den rammer os dobbelt: Vores økosystemer bryder sammen i takt med at vores menneskelighed forsvinder. Teknologierne bryder ind i vores, dyrenes og planternes gener. Der manipuleres på det dybeste i vores hukommelse. Men hvad hvis kulturlandskabets marker en dag gør oprør?
 
Kristian Byskov debuterede i 2013 med sci-fi-romanen Mitose, som vandt Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutpris. Græsset er hans tredje roman.
 
Græsset er en øko-science fiction roman skrevet med samme nerve og stil som Mitose. Kroppene smelter sammen med deres omgivende økosystemer. Det teknologiske, fremtidsskuende bliver underligt genkendeligt og nært. Det er i de mest intime detaljer, i barndomsminderne, i lysten til fysisk kontakt, at vi som mennesker finder frem til en anden eksistens – uden for vores egne privilegier.
 
Græsset følger tre menneskelige karakterer og en blæksprutte på deres arbejdsplads Ancion, som er den førende virksomhed inden for global fødevareoptimering – og som algoritmisk overvåger sine medarbejdere. Karen forsker i den genmanipulerede blæksprutte Io, der er melankolsk, fanget i minderne fra sin barndom. Kirk arbejder på et laboratorium og opdager her en skræmmende forandring i et græsstrås sammensætning. Menneskene begynder langsomt at glemme. De husker ikke hvad hinanden hedder, hvor de er på vej hen, hvorfor de gør, som de gør. Noget klistret indfinder sig omkring dem.